Installationer i hjemmet
Grib Erhvervsuddannelserne
Grib Erhvervsuddannelserne
Bliv klogere på jobfunktioner og dertilhørende arbejdsliv, som elektriker
Forløbet henvender sig til udskolingselever 8. og 9. kl., og er en kombination mellem fagene fysik og matematik og et samarbejde med en lokal brancherelateret virksomhed og/eller EUC Nord.
Det optimale forløb er kombinationen af, at eleverne både arbejder på skolen med praksisrelaterede opgaver og mødet med en virksomhed/erhvervsskole, som i det daglige arbejder med lignende opgaver, f.eks.:
Forløbet er bygget op omkring undervisningsmateriale fra “Grib erhvervsuddannelserne” og dertil knyttes et eller flere virksomhedssamarbejder inden for samme branche, som undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i. Materialet åbner op for spørgsmål, der understøtter dels elevernes fagfaglighed og viden om forskellige erhverv, samt mulige uddannelser, der kan lede hertil. Undervejs reflekterer eleverne over arbejdspladser i deres omgivelser, der har ansatte med baggrund i det pågældende job, og de reflekterer over egne styrker og forudsætninger for at bestride jobbet. På den måde understøtter materialet didaktisk Ungegarantiens strategiske mål; udsyn og indsigt.
Formålet er gennem virksomhedssamarbejde og undervisningsmateriale, at få skabt et helheds udsyn mod jobfunktioner og dertilhørende arbejdsliv, som elektriker. Samt give eleverne indsigt i de overbygningsmuligheder, der er indenfor faget.
Undervisningsdelen i dette forløb lægger op til praksisorienteret fysik, hvor elever får viden om opgaver relateret til elektrikerfaget. De lærer, hvilke fordele og ulemper, der er ved de to forbindelser og hvilken, der bruges i huset, og hvordan man bruger Ohms lov som elektriker. Praksisorienteret matematik med opgaver inden for opmåling af et rum samt målestoksforhold på en træplade, hvor eleverne skal tegne et hus. Matematikundervisningen skal være medvirkende til at give eleven en forståelse af, hvordan elektrikeren bruger matematikken i sin dagligdag.
Træk en hale på forløbet indenfor emnet Uddannelse og Job, og lad eleverne arbejde med før, under og efter aktiviteterne for at øge deres refleksioner over elektrikerens jobfunktioner, uddannelsesvej og evt. andre muligheder.
Generel forberedelse
Eleverne bruger UddannelsesGuiden til at undersøge og få viden om den specifikke uddannelse, forløbet drejer sig om (søg på uddannelsen, vælg den grønne bjælke). Eleven læser følgende:
Forberedelse før besøg
Eleverne forbereder spørgsmål til besøg hos virksomheden. Find på mindst tre spørgsmål om jobfunktionen og uddannelsen, som du gerne vil vide noget om. F.eks.:
Målet er at tage udgangspunkt i elevernes nysgerrighed og at besøget tager udgangspunkt i det, eleverne oplever som vigtigt i forhold til et arbejde.
Undervisningsforberedelse
Til løsning af opgaverne skal der bruges almindelige regneredskaber. Der er krav om særligt materiale til fysikdelen, se lærervejledningen nedenfor - her kan laves et samarbejde med EUC Nord om et forløb hos dem.
Læreren faciliterer elevernes opgaveløsning, understøtter eleverne i deres refleksioner over de spørgsmål, der er stillet i før-fasen og laver observationer undervejs, som grundlag for en snak om elevernes læring i efter-fasen. Spørgsmål til eleverne - når du løser opgaven, skal du overveje følgende undervejs:
Eleven kan notere sine refleksioner og oplevelser ind i deres studievalgsportfolio, når spørgsmålene er besvaret.
Spørgsmål til eleverne ift. opgavedelen:
Spørgsmål til eleverne ift. virksomhedsbesøget:
Læreren kan også vælge, at eleverne formidler på baggrund af endt virksomhedsbesøg for andre (forældre, naboklassen, yngre elever eller andre). Efterbehandlingen og refleksions delen kan munde ud i en eller anden form for produkt.
Forløbet er udviklet af erhvervsskolelærere og folkeskolelærere og stammer fra materialet ”Grib erhvervsuddannelserne”.
I Hjørring Kommune er der flere selvstændige elektrikere, som kan inddrages i forløbet.
Forløbet udbydes gennem skolens lokale karrierelæringsvejleder, der faciliterer kontakten til relevante aktører.
Du finder karrierelæringsvejledernes kontaktoplysninger her
Forløbet udbydes af karrierelæringsvejlederne.